Pelspleje

Pelspleje af din cockers pels er en stor del af dens velvære, og mindsker rengøringen. Vi plejer og trimmer den så den er nem at holde i hverdagen og så øreproblemer mindskes. En tur på trimmebordet en gang om ugen er en hyggelig stund for hunden og os selv. En god anledning til at få små filter ud af pelsen og få hygget med sin hund, og undersøgt den for rifler eller andet. Pelsen friseres igennem med en kam og en karte, og evt. filter løsnes op med en filterknuser eller kammen. Sørg for at at hunden op i højden så du står godt og hunden ved at nu skal der hygges, og ikke leges. For at vænne hvalpen til at komme op og blive friseret kan man med stor fordel tage den op de første mange gange på bordet og give den mad eller godbidder og meget ros, så det bliver et sted, hvor den gerne vil være. Det er vigtigt at lære den lille hvalp allerede fra starten at man skal op på et bord for at få en hyggestund, så undgår man problemerne første gang den skal på bordet for at blive trimmet rigtig. Herunder ses de 4 vigtige arbejdsredskaber man bruger til hvalpen/unghunden.

Trimmemåtte til at ligge på bordet så hvalpen ikke glider og bliver tryg ved bordet. Bruges også ved bad - se her

Kam til at rede hvalpen igennem med og løsne små filter - se her

Karten til alm. gennemredning samt til at frisere hunden op med, og fjerner løse hår - se her

Til at fjerne større filter med - se her

 

Herunder ses lidt ekstra udstyr

 

hvis man gerne vil lidt mere selv

Trimmebord, som er nem at folde sammen efter brug - se her

Neglesaks, så neglene kan klippes med jævne mellemrum især ulvekloen er vigtig - se her

Alm. saks af rigtig god kvalitet, så poterne kan klippes og man derved undgår så meget skidt på gulvene. Også til brug omkring øre, så øregangen kan holdes fri - se her

Effiler saksen tynder pelsen og de kraftige overgange mellem trimmet pels og ikke trimmet pels bliver mindre - se mere

Husk at komme og få hvalpen "baby" trimmet hos os omkring ½ års alderen, og få en snak omkring hvordan pelsen holdes fremover. Er i interesseret i at lære det selv, så holder vi løbende små trimmehold for nybegynder.